Jule-indlæg

Jule-indlæg

JULEANDAGTER af FRITS LARSEN – Juleneget 1958

ALLE ER AFVEGNE. – Juleaften 1958.

»Alle er afvegne, til hobe fordærvede, ingen gør godt, end ikke en eneste.« (Rom 3,12).

Vi er alle kommet væk fra Gud. Da vi faldt, mistede vi retfærdigheden fra Gud, vi mistede guds-frygten, ja evnen til at være retfærdig. Alle blev vi uduelige. Gud kan ikke vente sig noget af dig. Han kan ikke engang retfærdiggøre dig ved loven. Du har ikke engang en fri vilje til at holde loven af hjerte, sjæl og sind. Vor fri vilje kan ikke virke med til vor retfærdiggørelse.

 Det værste er, at vi mennesker ikkeføler det sådan. Vi gør det onde med lyst og betragter Gud som vorfjende. Har Gud fået lov at dømme dig, så du endda denne dag ogdenne aften må slå dine øjne ned og lade Gud kassere dineresultater, så du giver ham ret i dommen over dig. Først når duser dig som meddelagtig i det dybe fald, som har skilt os fra Gud,kan du se dig som delagtig i den store retfærdighedsgave Jesus, derkom julenat for at åbenbare Guds retfærdighed for os og gøre os til Guds børn.

Og alt, hvad os Adams fald har pådraget,
det barnet i krybben på sig jo har taget.
Nu syndere alle sig vel må berømme,
at han blev vor broder, som verden dømme.

GUD SENDTE SIN SØN. – Juledag 1958.

»Der som var loven umuligt, fordi den var magtesløs på grund af kødet, det gjorde Gud, da han sendte sin egen søn i syndigt køds skikkelse og for syndens skyld og således fældede dødsdom over synden i kødet«. (8, 5).

Disse ord er det stærkeste evangelium. Gud sendte sin egen søn, og denne hans søn var et menneske. Jesus døde i vor natur, men med et guddommeligt fuldbragt. Han blev ved opstandelsen godtgjort at være Guds søn. »Den Jesus, som levede som menneske, var Gud selv. Det Jesus var og gjorde, gjorde Gud. Men det Jesus var og gjorde, det var og gjorde et menneske. Jesu Kristi værk er på en gang både Guds og menneskeslægtens værk.« (Ø. A.).

Det er da sandt, at Jesu Kristi værk har lige stor værdi for os og for Gud. Der mødes vi.

Det er vor juleglæde, at Gud selv har frelst os. Det er vor glædeskilde i livet, at det Jesus vandt, aldrig forandres, mindskes eller plettes.

Hvad han gjorde, evigt gælder. Så glædes vi.

Kom, hvert et menneske, o kom
til juleglæden ren!
Endskønt du ej er ren og from,
du ligefuldt er en
af dem, hvis broder Jesus er,
han himlens arv dig og beskær,
thi vær af hjertet glad.

EVANGELIET. – 2. Juledag 1958.

»Jeg skammer mig ikke ved evangeliet, thi det er en Guds kraft til frelse for hver, som tror.«(1, 16).

Evangeliet er et budskab fra Gud om noget fuldt færdigt, noget evigt fuldendt for os og til os.

Det er ved evangeliet om Jesus, vi har fået vore højtider. Brorsons julesalmer lever i os ved evangeliet.Kingos påsketoner følger slægt efter slægt. Evangeliet har skabt de mange hellige hjem, og mange fik det blivende evighedsindtryk fra evangeliet derhjemme. Du, som læser og hører, har vel også haft dine fredfyldte timer i evangeliets uforskyldte gave.

Evangeliet er, at Gud i Kristi forligte verden med sig selv, så han ikke tilregner os vore overtrædelser.Vor synd skal aldrig mere sones. Vi tilegner os forsoningen. Syndernes forladelse er der, før vi tror.

Ved Jesus forkyndes os nu og alle dage vore synders forladelse, og ved ham retfærdiggøresenhver, som tror. (Ap. G. 13, 38–39).

Alt hvad os Adam engang har pådraget,
alt jo af kvindens sæd bødet nu er.
Kristus fra verden har synden bortaget
just på den dag, han blev korsfæstet her.
Han, som var ren
og uden mén
døde for alle og alle i een.

UFORSKYLDT – Lørdag d. 27. december.

»Alle har jo synder, og de mangler herligheden fra Gud og bliver retfærdiggjorte uforskyldt af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus.« (3, 24).

Uforskyldt betyder gratis med urette, og det dækker over evangeliets inderste hemmelighed.

Vi bærer med os og i os et uopretteligt nederlag, og når det afsløres for os. bliver alle mennesker ens. Du og jeg ved da, at kun en uforskyldt frelse fører os til Gud.

Den retfærdighed, vi har i Kristus, er vi uden skyld i. Den er bragt i stand gennem Jesu person. Jesus har levet for os. Han har båret vore synder. Han har taget vor dom. Han er frikendt for os. Det, vi får i troen på ham, er uforskyldt. Det er gratis med urette. Vi bøjer os og takker for det.