Den, som har . . .

Den, som har . . .

Den, som har … Matt 13,12 Øivind Andersen – VED KILDEN

»Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få ovei?od; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har-« Mari. 13,12.

Hvem taler Jesus om her? Hvem er det, der har og derfor skal få, sådan at han får overflod?

Hvem er det, der ikke har og derfor bliver berøvet det, han har? Spørgsmålene er alvorlige, for vi hører alle til en af disse to grupper, en tredje mulighed findes ikke!

Vi finder svaret på disse spørgsmål, når vi ser på den sammenhæng, ordet står i. Jesus har netop fortalt lignelsen om Guds ord, om sædemanden, der går ud at så uden at tage hensyn til, hvor sæden falder. Det illustrerer, at Gud vil, at alle mennesker skal have lejlighed til at høre uanset, om de vil tage imod ordet eller ikke. »Gud vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden.» 1 Tim 2,4.

Sæden falder på vejen, på stengrund, blandt torne og der, hvor det viser sig, at der er god jord.

Jesus har selv tolket denne lignelse for os. Matt 13, 18-23. Han gør det klart for os, at udgangspunktet i alle fire tilfælde er det samme. Dette er dem, der hører ordet.

Nogle hører uden at lægge mærke til, hvad de hører. Djævelen tager øjeblikkelig ordet fra dem, siger Jesus. Og resultatet bliver: Den, der ikke har! Det, der blev sået på stengrund, kom straks op, fordi der ikke var dyb jord, men da solen stod højt på himmelen, blev det svedet af. Det visnede, fordi det ikke havde rod. Dette, siger Jesus, er dem, der tager imod Guds ord med begejstring, men når hverdagens strid og bekymringer sætter ind på dem, kvæles ordets virkning i hjertet. Og resultatet bliver igen: De, der ikke har! På samme made er det med sæden blandt tidslerne. Her fæster Guds ord rod, men bliver kvalt af denne verdens bedrag og timelige bekymringer. Resultatet bliver igen: Den, der ikke har! Hvilken af disse to grupper hører du til? 

»Den, som har øren, han høre!« siger Jesus igen og igen.

Frelsen kommer af, at vi hører! Kommer Guds ord ikke ind i et menneskes hjerte, er der intet håb om frelse. Og Jesus karakteriserer dette menneske med ordene: Den, som ikke har.

Et sådant menneske kan være religiøst, kristeligt interesseret, være mere eller mindre med i arbejdet for missionen, gå i kirke og i missionshuset, og frem for alt: have anledning til at høre og læse Guds ord. Men bliver Guds ord ikke modtaget og gemt i hjertet, nytter alt dette ingenting! Hvad et menneske end måtte have, skal det altsammen tages fra ham. Ikke mindst alvorligt er det, at den, der ikke bruger anledningerne til at høre Guds ord, vil blive berøvet disse anledninger. Om ikke før, så når dette menneske går ud af denne verden.

Vi har ansvaret for at høre og tage imod Guds ord! Den, der hører Guds ord for at give agt på det og tage det til sig, karakteriserer Jesus med ordene: Den, der har!

Et sådant menneske føler sig selv helt hjælpeløst og ude af stand til at tilegne sig det, det hører. Men er det indstillet på det, det hører, for at tage det til sig, begynder Guds ord at virke inde i dette menneskes hjerte.

Her er det ikke sådan, som når en bonde sår. Han må bearbejde jorden, før han kan så. Nej, her er det selve sæden, der bearbejder jordbunden i hjertet! Guds ord skaffer sig selv plads i hjertet hos den, der er indstillet på at tage det til sig. »Det, du tror på, det har du.« (Luther). Man kan i sandhed sige om den, der tager mod Guds ord, at han har.

»Den, der har Sønnen, har livet.« Joh 3,36. »Han har forløsningen i Jesus Kristus ved hans blod, syndernes forladelse, så rig, som Guds nåde er.« Ef 1,7. Han har barnekår og arveret, alt hvad der behøves til et liv i gudsfrygt!

Og fordi han har, vil han få. Gud giver altid overflod. Vi får ikke alene til os selv, men også sådan, at vi kan give til andre.

(Andagt af Øivind Andersen – VED KILDEN D.9-10 febr. –  Shafan 02-03-22)