Har du glemt din hvileplads?

Har du glemt din hvileplads?

Af Hans Erik Nissen – ét er nødvendigt

De strejfede om, over bjerg og høj, og glemte deres hvileplads. Jer 50,6

Du ved, hvordan det går, når du ikke får den fornødne legemlige hvile. Du bliver anspændt, nærtagende og urolig. Står det på tilstrækkeligt længe, kan du ikke finde hvile noget sted.

Følgerne af at glemme sin åndelige hvileplads er endnu alvorligere. I begyndelsen bliver du rastløs. Dernæst bliver du lydhør over for alt nyt i håb om, at det kan hjælpe dig. Senere bliver du modløs og opgivende. Du føler trang til at kaste det hele over bord.

Snart vender du dig imod bjerget. Det er det store og vældige. Snart vender du dig mod højen. Den ser ikke ud af meget. I begge tilfælde går du Israels vej. Du vender dig mod guder, som ikke kan hjælpe.

Der er kun én Gud, som aldrig svigter. Han har givet en eneste hvileplads. Og det er Golgata. Ved Jesu forsoning finder du fred.

Da dit hjerte fandt hvile ved korsets fod hos Jesus, blev du født på ny. Dine øjne blev vendt mod din stedfortræder. Du blev løst fra din syndebyrde, og jubelen over din frelse blev lagt ind i din sjæl.

Har du glemt din hvileplads?

Din tanke har ikke glemt den. Du husker, hvad der skete langfredag, og du glemmer heller ikke, hvad korset betyder. Alligevel – har dit hjerte glemt sin hvileplads? Er det sådan, at du hviler ved Jesu fuldbragte værk?

Hvilken lykke er det ikke for dig, der gennem mange år har levet med Jesus, at finde tilbage til hvilepladsen. Du trænger i sandhed til at hvile fra alt dit eget. Synden klæber ved selv det bedste hos dig. Derfor kan du ikke blive tilfreds med noget.

Men der er en gerning, som er fuldkommen. Den får du lov til at fordybe dig i. Jo mere du gør det, desto dybere hvile skænker Herren din sjæl. Du bliver helbredt ved Jesu sår. Det gør du også i dag. En himmelsk fred fylder dit sind, når du hviler på forsoningsklippen.

(Andagt 16.august fra “ét er nødvendigt” af Hans Erik Nissen – Logos Media 2008)

Kom hid til mig, så lyder kaldet,
som Jesus Kristus sender ud
til alle, som i syndefaldet
er kommet bort fra Himlens Gud.


Kom hid til mig, I, som er trætte
og tyngede af byrder ned.
Din synd den vil jeg selv udslette,
og jeg vil give dig min fred.

Kom hid til mig, og jeg vil give,
dig alt, hvad her du trænger til,
så skal du altid hos mig blive,
og jeg dig hjem så føre vil.

Kom hid til mig, og du skal få
en sikker grund at hvile på. – digt af Anna Kirstine Haahr –
LOVSANGSTONER nr 130
– NYT LIVS FORLAG 2020

(Shafan 16-08-21)