En frelser er født – og Frelsens horn –

En frelser er født – og Frelsens horn –

Andagter af Hans Erik Nissen – ét er nødvendigt
I dag er der født jer en frelser. Luk 2,11

Hvem har brug for en frelser?

Det har den, der trænger til at frelses.

Mange har ikke erkendt det. Nogle synes, at de klarer sig udmærket. Andre mener, at det går nogenlunde. Atter andre finder, at det går op og ned.

Det er i virkeligheden først, når man er fortabt, man får brug for Jesus.

De selvhjulpne har aldrig fejret en rigtig jul. De får alt det ydre, og det er bestemt ikke at foragte. Højtiden er en gave. Familie og venner er det også. Det samme gælder mad og drikke. Alligevel er du fattig, hvis ikke julen betyder et møde med Jesus.

Dybest i dit hjerte bor synden. Sådan er du født, og sådan lever du dit liv. Det skyldes arvesynden. Det er den indstilling og grundholdning til Gud, som går i arv fra slægt til slægt.

På trods af glæde over mangt og meget i julen ændres intet, hvis ikke Gud får lov til at gribe ind i hjertets inderste.

Det er, hvad han ønsker. Han sendte os ikke Jesus, for at vi skulle fejre hans fødselsdag med gode ønsker.

Nej, han kender os meget bedre, end vi kender os selv. Derfor blev Jesus født som frelser.

En frelser har man brug for, når livet står på spil. Gud vil, at du skal få det evige liv i eje. Han kunne ikke udholde at se os gå fortabt. Derfor sendte han sin søn, født af en kvinde.

Det er sket. Julenat er en milepæl i vor frelseshistorie.

Men Julenat er ikke den eneste nat, hvor Gud greb ind. Han går også ind i dit livs mørke og kolde nat. Dit urene hjerte holder ham ikke tilbage. Han vil, at du skal tage imod Jesus.

Gør du det, er det ikke alene blevet jul på jord. Det er også blevet det i dit hjerte. Jesus er gået ind. Du er blevet født på ny. Da har denne jul gjort dig til et nyt menneske.

(Andagt af Hans Erik Nissen – ét er nødvendigt – LogosMedia 2008 – Shafan 24-12-20)

Han har oprejst os frelsens horn. Luk 1,69

Det er Zakarias, der siger disse ord i sin lovsang. Som præst ved templet vidste han, hvad frelsens horn var. Han havde set mennesker styrte frem mod et af de fire horn på brændofferalteret og gribe om det. Da stod forbryderen på et fristed, hvor han ikke kunne røres. Det offerblod, som præsten havde strøget på alterets horn, var redningen.

Måske føler du dig ikke som en forbryder over for Gud. Alligevel har du forbrudt dig imod hans lov. I Guds skarpe lys viser det sig, at du ikke fuldkomment har opfyldt et eneste af Guds bud. Synden har sat sit mærke på alt, hvad du gør. Alle dine gerninger er præget af, hvem du er. Selv om de for andre at se er gode og rigtige, ser Gud den selviskhed og selvglæde, som klæber ved alt.

Under Guds tiltale og dom er der intet, som kan bestå. Det bedste bliver urent. Da er der kun ét spørgsmål tilbage: Hvordan skal jeg kunne bestå for Gud? Er der noget sted, jeg kan flygte hen, så jeg ikke skal fortabes under hans vrede?

Guds ord giver svaret.

Der er et fristed, hvor du kan frelses, fordi en anden har taget straffen for alle dine synder.

Gud har oprejst et frelsens horn. Dets kraft er så stor, at uanset hvilke og hvor mange synder, du har begået, er du frelst, når du griber om det.

Dette frelsens horn er Jesus.

Dets forunderlige kraft skyldes blodet. Det er ikke et offerdyrs blod, men Jesu dyrebare blod. I det er der frelse. Det frelser helt og fuldt den, som har tro på ham. Det har sonet alle dine synder.

Gud har oprejst frelsens horn for dig. I al evighed er dette horn rejst. Det er frelseshornet alene, der holder dig oprejst. Du står på nådens forunderlige fristed. Da er du frelst. Virkelig frelst af Jesus.

(Andagt af Hans Erik Nissen – ét er nødvendigt – LogosMedia 2008 – Shafan 30-12-20)