Kom til mig

Kom til mig

Martin Luther – SÅ FAST EN BORG

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Gud den almægtige vil ikke nogen synders død. Han vil, at han skal omvende sig og leve (Ez 18,23). Gud har fra evighed besluttet at gøre alle mennesker salige og give dem del i de evige glæder. Det er hans udtrykkelige vilje og mening, ja det er hans befaling.

Hans nåde strækker sig fra solopgang til solnedgang, fra middag til midnat. Den omslutter alle, som ornvender sig og lever i sand anger og bod; alle, som søger del i hans barmhjertighed og ved, at de trænger til hjælp; alle, som har en ret og sand tro, der uddriver al modløshed og fortvivlelse.

Denne tro er vores retfærdighed, som der står skrevet: ”Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror” (Rom 3,22).

Læg mærke til de ord, og overvej, om du hører til dem, der fører krig under syndens banner. Hvis dit hjerte overbeviser dig om det, så vogt dig for at blive længe på vildfarelsens vej. Der er jo en anden vej – en god, lige og rigtig vej, som Gud Fader selv tydeligt tilkendegiver, og den vej viser, hvordan Guds sindelag er over for dig. Gud råber jo til dig med klar og tydelig stemme: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør haml” (Matt 17,5). Hør ham! Hør, hvad han vil sige og råde dig til.

Og hvis du er så døv og forhærdet, at du ikke kan høre Gud Fader råbe til dig fra det høje, så se dog på hans søn, som står ved den vej, enhver må gå forbi, og hør ham råbe på samme måde, ja endda langt stærkere. Hør ham, der kalder med en stærk og vedholdende lyd som af en vældig basun, sådan som der står skrevet i verset fra Matthaeusevangeliet 11, vers 28: “Kom! Kom!”

Hvorhen skal jeg komme? Hvor vil du hen med dine egne frugtesløse tanker? Du vil ikke kunne blive salig med dine egne drømme.

Nej kom alle I, der er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.

Han siger ikke blot: ”Kom!” Han siger: ”Kom, alle!”

Ingen er undtaget, selv ikke den allerværste. For de værste bliver til sidst de bedste. Toldere og syndere, de dårligste af alle mennesker, skal høre opfordringen; de verdsligt-fromme, som bærer fine klæder, hører ikke hjemme her.

Men – når nu alle må komme, uden undtagelser, så dårligt et menneske man end kan forestille sig, så løb også du med, og løb stærkt! Bliv ikke i genstridighed tilbage i mængden af de fortabte. Forspild ikke forsætligt muligheden for at få det, som Jesus vil give dig.

Han siger jo: “Kom til mig.”

Du skal ikke komme til en anden, der ikke ved besked om vejen; en, der selv er faret vild i labyrinten og løber snart den ene vej og snart den anden vej. Jesus siger: “Kom til mig, der kan finde vejen og stien i mørke og kender den ud og ind, så du ikke skal såre din fod.“

For Jesus alene er vejen. Han er troens sigtepunkt, ja, han er hele Guds fylde, samlet i én person, ét menneske.

Derfor siger han: “Kom til mig.“

“Kom til mig”, siger Jesus. Men hvem er det, der skal komme?

Det er dem, som er trætte og tyngede af byrder.

Hvad er nu det for nogle mennesker? Hvem kender til sådan nogle mennesker, der slider og slæber og er trætte og tyngede af byrder?

Man kunne vel have forventet, at det var andre mennesker, der blev indbudt til at komme til Guds søn: fine og fornemme mennesker, verdenseliten, teologerne, denne verdens kloge hoveder? Ja, alle de kloge hoveder, der filosoferer og grubler og roder i Guds ord, som en so roder i en roemark!

Men nej, dem, der her bliver kaldt på, er dem, der er trætte og tyngede af mange problemer og meget arbejde. Det er dem, som Djævelen har indgivet en mængde bekymringer og anfægtelser; dem, der ikke føler, de kan hvile i troen, uden at der hober sig store byrder og besværligheder op. ja hele bjerge, som tårner sig op, så man hverken ved ind eller ud og er nær ved at gå til grunde i fortvivlelse. 

Jesus kalder på dem, der er tyngede af byrder. Med de ord viser Jesus, at han kender og ved god besked med de byrder, du bærer på. Men han vil hjælpe dig med at bære dem! ja, ikke alene hjælpe dig, men fri dig fuldstændig fra dem ved at tage dine byrder på sine skuldre.

”I er tyngede og trætte”, siger Jesus, og dermed siger han: ”Jeg ved besked med det, der tynger jer ned. Og jeg ved, at I ikke af jer selv kan rejse jer op og slå jer til ro. Overgiv derfor byrderne til mig, og søg hvile hos mig. Lad de djævelske tanker fordufte og forsvinde! Jeg vil give jer hvile. Jeg vil give jer hvile – og hav nu kun fuld tillid og fortrøstning til mig. Jeg vil igen rejse jer op og bringe jer til ro. Husk pâ, at I er skabt af en ringe jordklump, I er frembragt af intet.

Jeg er stadig mægtig til at skabe af intet. Og jeg kan og vil frigøre jer fra det onde og fordrive de tanker, som kommer fra Djævelen selv.”

(Andagter af Martin Luther – SÅ FASTEN BORG – Luthersk Missions Bibelskoles Elevforenings Forlag I kommission hos Nyt Livs Forlag 2017 – Shafan 06-11-20)