Du dækker bord for mig

Du dækker bord for mig

Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender (Sl 23,5).

MARTIN LUTHER – SÅ FAST EN BORG

Gud har gjort vel i at lade os blive i en tilstand, hvor vi altid må kæmpe med synden, døden, Djævelen, verden, kødet og alle slags anfægtelser. For så bliver vi også tvunget til at søge og længes efter Guds nåde og hjælp og hans ord og sakramenter.

Hvis vi ikke stod i den kamp, ville intet menneske drømme om at spørge efter Guds ord og nadveren, og ingen ville søge nåde og hjælp. Men nu hvor disse jagthunde – eller djævle – er i hælene på os og hele tiden vil støve os op, er vi nødt til at være vågne. Og som en hjort skriger efter vand, så skriger vi også til Gud ( Sl 42,2). Sådan går det os, for at vores tro kan blive øvet, erfaren og stærk, og så vi kan blive i Kristus og grundfæstes i ham. Men hvis du nu siger, at du ikke mærker noget til synden, døden, verden og Djævelen; hvis du siger, at du ikke kender til kamp og strid, og ingen nød driver dig hen til nadverbordet, så må jeg sige til dig: jeg håber virkelig ikke, at det er dit alvor, at du alene blandt alle hellige på jorden skulle være uden denne følelse. Og hvis det virkelig er dit alvor, så vil jeg da sørge for, at man alle vegne vil lade klokkerne ringe, hvor du går, og udråbe, at her går der en ny helgen, som i modsætning til alle andre hellige ikke føler eller har nogen synd!

Nej, helt alvorligt – jeg må sige til dig, som det er: Hvis du ikke føler nogen synd, så er der én ting, der er helt sikker, og det er, at du er fuldstændigt død i synden, og at synden har dig helt og aldeles i sin magt. For om vi så ser bort fra alle de synder, der er lette at få øje på, såsom lyst til utugt, ægteskabsbrud, vrede, had, misundelse, hævn, hovmod, gerrighed og vellyst, så er det allerede en meget grov synd, når du ikke føler nogen trang eller lyst til Guds ord og sakramenter. For deraf kan man se, at du ikke har nogen tro, at du er utaknemmelig, ringeagter Guds ord og glemmer Jesu lidelse.

Til dig, der ikke kender noget til, at du skulle have nogle fjender; til dig, der er så ufølsom, at du ikke mærker noget til synd og død, har jeg et råd. jeg råder dig til at tage fat på din mund og din næse, dine ører og dine hænder, og mærk efter om du er lavet af kød eller sten! Er du ikke af sten, så gå til Skriften, når du nu ikke kan regne med din følelser. For Skriften siger blandt andet:

”Kødets lyst står Ånden imod” (Gal 5,17).

“I mit kød, bor der intet godt” (Rom 7,18).

Hvis du vil holde disse skriftord for sande, så må du sige til dig selv: ”Ja, det er sandt! jeg har kødet i mig, og der er i sandhed ikke noget godt i det. Så længe jeg har kødet i mig, er det derfor nødvendigt at gå til nadver for at styrke min tro og ånd imod kødet, som står Ånden imod.”

Det er ikke Skriften, der lyver for dig, det er dine følelser og mangel på samme, der bedrager dig. For selvom synden er forladt i Kristus og er overvundet, så den ikke kan fordømme dig eller anklage din samvittighed, så er den dog stadig til stede på den måde, at den kan anfægte dig og  prøve din tro.

Tilsvarende hvis du ikke mærker noget til verden, så se dig om, hvor du er! Se, om du ikke lever på et sted, hvor du hører om mord, ægteskabsbrud, røveri, vildfarelse, vranglære, forfølgelse og alle mulige andre ting.

Når du ser det, så må du tro Skriften, når den siger: ”Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder” (1 Kor 10,12).

For du kan selv falde i alle disse ting hvert øjeblik, ikke bare i det indre, i hjertet og tanken, men også i den ydre gerning. Du kan hurtigt nok komme til at hade din fjende og gøre skade på ham eller hindre det gode for ham.

Derfor må du sige: ”]a, jeg er í verden blandt alle mulige synder og laster, som jeg sagtens selv kan falde i. Så længe jeg er i verden, har jeg  derfor brug for at gå til nadver, så jeg kan holde mig til min frelser og blive styrket i troen. Kun på den måde kan jeg gøre modstand mod den onde verden og blive bevaret fra synd.”

For selvom Jesus har overvundet verden for os, så den ikke kan tvinge os til synd, så er den dog stadig til stede på den måde, at den kan anfægte os, plage os, forfølge os og prøve vores tro.

Tilsvarende hvis du ikke mener, at du mærker noget til døden som en fjende, så tag en tur hen til lighuset eller på kirkegården. Eller tro på Skriften, som siger, at det er alle menneskers lod at dø (Hebr 9,27, jf. Job 14,5).

Når du bliver stille for døden, vil du finde ud af, at også du har døden foran dig, og at graven venter dig ligesom alle andre. Du vil finde ud af, at du ikke et øjeblik er sikker for døden. Du vil indse, at du endnu ikke er kommet over på den anden side, men at du endnu har en kamp at kæmpe mod døden.

Sig derfor til dig selv: ”Så længe jeg lever, har jeg brug for at gå til nadverbordet for at styrke min tro, så døden ikke skal overraske og gøre mig forfærdet”

For døden er en grusom fjende. For de vantro er den uudholdelig, og for de lidettroende er den skrækindjagende. Selvom Jesus har overvundet døden, så den ikke kan opsluge os eller beholde os, så er den der jo stadigvæk på den måde, at den kan forskrække os og anfægte os og prøve vores tro.

Tilsvarende hvis du ikke mærker noget til, hvordan Djævelen kan drive dig til vantro, fortvivlelse og gudsbespottelse, så tro på Skriften, som viser os, hvordan han i netop de ting har plaget Job, David, Paulus og flere andre. Og Djævelen er ikke hørt op med at plage på den måde.

Så må du også sige til dig selv: ”Djævelen er stadig denne verdens fyrste, og jeg er endnu ikke løbet fra ham. Så længe jeg er der, hvor Djævelen har sit styre, er jeg ikke i sikkerhed for ham. Derfor må jeg også gå til sakramentet og holde mig til min kære hjælper og frelser, for at mit hjerte og min tro hver dag kan blive styrket, så Djævelen ikke skal spidde mig og tilintetgøre mig med sine gloende pile.”

For selvom Jesus har overvundet Djævelen for os, så er Djævelen stadig denne verdens fyrste på den måde, at han bekæmper os med høje åndelige anfægtelser og prøver vores tro.

Det er nødvendigt at blive stille for Guds ord om vores frygtelige fjender. Der findes kristne, der ikke tænker særlig meget på de ting, og som derfor umærkeligt kommer ind i en tryghed og sikkerhed, som om de hverken trængte til Gud eller til hans ord. Der er kristne, som sejler fremad i livet, som om der slet ikke var nogen fare på færde. Derfor lider de skibbrud på deres tro og udretter intet godt.

Men Gud har ladet os beholde fjenderne, netop for at vi skulle blive ved med at kæmpe og ikke slå os til ro i kødelig sikkerhed. Gud gør som i Dommerbogen (2,2o-23): Han lader nogle af folkeslagene blive boende sammen med sit udvalgte folk og fordriver dem ikke, for at Israels folk skal lære at kæmpe og vedligeholde deres krigsøvelse.

For Guds ord er almægtigt. Og derfor må troens ånd, som klynger sig til ordet, også altid være virksom og i bevægelse; den må konstant være i felten og have nok at gøre. For Guds ord må vinde ære og vise sin store magt ved at have fjender, der ikke er små, men mægtige – og disse mægtige fjender er kødet, verden, døden og Djævelen.

Jesus kaldes også ”den Herre Zebaoth” eller ”Hærskarers Herre”. For Jesus ligger altid i krig og drager i felten gennem sine kristne. Når vi ser på fjenderne, må vi erkende, at vi i den grad har brug for en nådig Gud, som kan hjælpe os. Og ikke alene det, vi må også have fuld forvisning om, at han vil være os nådige og hjælpe os.

Men hvordan kan vi være sikre på det, hvis han ikke giver os et sikkert tegn på sin nåde og kærlighed mod os? Hvordan skal vi ellers kunne trænge ind i Guds tanker med os?

Men det tegn har vi fået! Gennem nadveren har Gud indstiftet et sikkert tegn for os på sin kærlighed og nåde. For nadveren er jo ikke et tegn på Guds vrede, og Gud ville aldrig have givet os det, hvis han var vred på os. Nadveren er et tegn på Guds højeste kærlighed og grundløse barmhjertighed. For hvordan kan Gud vise os nogen højere kærlighed og dybere barmhjertighed end ved at gøre os delagtige i sit eget legeme og blod?

Og nadveren skal ikke bare være et nådigt tegn for os. Den skal være virkelig næring, som kan mætte og styrke os, der er i Guds hær og i krigstjeneste under ham. Nadveren er faktisk den løn og den feltration, som Gud sender med sin hær, og som de må styrkes ved, indtil de vinder den endelige sejr og for evigt kan beholde deres land. Guds nadver er kostbart rødt guld og rent hvidt sølv, herligt brød og sød vin, og det alt sammen i overstrømmende rigt mål. At være med i krigstjeneste med sådan en løn og sådan en feltration er en meget stor glæde.

(Andagter 19.20.21 maj fra SÅ FAST EN BORG af Martin Luther – Luthersk Missions Bibelskoles Elevforening i kommission hos Nyt Livs Forlag 2017 – Shafan 14-05-20)