Vejen til livet

Vejen til livet

Vejen til livet – livets vand for intet. – Andreas Michelsen, Frederiksberg

(Åb 22,17 – v1-2): Og englen viste mig floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets trone. I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene.

Vand er nødvendigt til opretholdelse af livet. Det vand skal være rent – forurenet vand kan medføre sygdom og død.

I kristen sammenhæng taler vi også om Jesus som det levende vand – det, der giver liv – er vejen til liv – ind i evigheden. På den anden side døden – – og hvor får vi det vand?

Johannes siger det klart i vers 17: Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, der hører, skal sige: »Kom!« Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet .- uforskyldt.
Den, der tørster – den, der ikke selv har mere, men hungrer og tørster. Det er der mange, som gør – mange tørster efter et bedre liv – efter forandring – nye omgivelser – nye oplevelser – nye tiltag osv. – Mennesket er sådan indrettet, at vi altid stræber efter et eller andet – aldrig får vi nok – i denne verden. Det eneste sted, vi kan føle os trygge og få slukket vores tørst er hos Jesus – Sandheden.
Mange søger at slukke tørsten på anden måde. Nogle har ikke hørt om Jesus og kender ham ikke – andre mener at kende ham, – men er ikke kendt af ham.

Hvad er der gået galt?

Man har – som der også advares imod i Åb 22 lagt noget til – altså bildt sig selv og andre ind, at det Jesus har gjort ikke er nok – Den sejr, Jesus vandt Langfredag er ikke nok – Man mener, at nu har Jesus gjort sit – og så må vi selv i arbejdstøjet – da kommer vi ind under, det, der kaldes lovtrældom. Jeg vil reddes af mig selv – den går ikke.

En anden fare, som i øvrigt er meget udbredt – er, at man fjerner lidt – måske ikke rigtigt, men man omskriver ord fra Bibelen, så de får en anden mening. Nogle påstår, at det blot er at sige det på en moderne måde. Dermed fratages Ordet, den sandhed, det står for – og erstattes med egne formuleringer, som folket bedre kan acceptere, da det ikke er sort og hvidt, men nærmest en tåget gråzone, hvor troen indrettes efter eget forgodtbefindende – og ikke efter sandheden. Der er kun en vej til Gud – det er Jesus, som er den sande vej. Det er den , vi må gå – Jesus – sandheden er vejen.

Det burde være nok – og med det i mente – er det spild af tid og kræfter – tilmed nedbrydende at beskæftige sig med erstatningsord – de fører bort og ned i dybet. Var dig for dem – det er Djævelens budskab – og mange lader sig narre. Da djævelen fristede Jesus blev han til sidst afvist med ordene: ”Vig bort Satan” (Matt 4,10).

Derfor hold fast – lad Jesus holde os fast i sandheden. Det gør vi gennem daglig bibellæsning og bøn til Den Sande – Sandheden – Jesus Kristus, der er Herre – Ham der har skabt alt – og har alt i sin mægtige hånd . – Også du og jeg er med der – er vi rede til at lade os bære – og lede af Sandheden. – Kender skipperen sejlrenden – så er det den, han følger – og ser efter – ikke de mange forhindringer der vil spærre ruten og let leder på afveje. Hold øjet på VEJEN, Jesus og ikke på grøfterne – eller smutveje – de fører ikke til målet.

Jesus siger det klart, ”Jeg er vejen, sandheden og livet” (Joh 14,6). – Det er Ham, vi har brug for – og ikke en eller anden from erstatningsteologi, som viser sig at være løgn.

Jeg løfter mine øjne op
mod evighedens bjergetop,
når al min trøst forsvunden er,
til Gud om hjælp er mit begær;
jeg tror på ham så visselig,
han vil og kan forsvare mig.

Frygt Gud, og fast din fod skal stå,
alting ved ham du skal formå;
i sorgen ej du synde skal,
ej fare vild i trængslers dal;
Gud holder dig på sandheds sti,
der skal du vandre frisk og fri.

Vers 1 og 3 fra
Salme 47 i salmebogen:
Jeg løfter mine øjne op
Hans Thomissøn 1565. Fr. Hammerich 1850.
Sl 121