Vinden blæser

Vinden blæser

Vinden blæser Joh 3,8 – ANDAGT Thomas Teglgaard – JOHN – Et år med Johannes evangeliet

»Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden« (Joh 3,8). 

Hvad gør man, hvis vinden med orkanstyrke blæser den ene vej, men man selv vil den anden? 

Hvis du ikke synes, at vinden er noget særligt, så find en eller anden tropisk storm og hop ud midt i den … hvis du kan. Du er muligvis flænset i småstykker, inden du når så langt -ikke nødvendigvis fordi vinden gør det alene, men simpelthen fordi vinden har det ved sig, at den gør noget ved alting. Måske har du set de dér jeg-er-en-dum-amerikaner-der-ikke-forstår-når-jeg-bare-skal-komme- langt-væk-i-en-fart-katastrofevideoer i fjernsynet eller på internettet. Man hører vinden suse eller rettere sagt: Alting larmer, der er råb og skrig, ting smadres, og billedsiden er ikke meget bedre, for her ser vi, hvordan alting lægges i ruiner, biler og hele huse bliver trukket væk. 

Så er det bare med at komme væk. De fleste mennesker har problemer med at få en bil eller et hus i knolden! 

Vinden er luft, usynlig luft; den er som regel mild eller varm eller kold, eller hvad den nu er. Men undervurdere den må vi ikke. Det er den, der får vejret til at ændre sig (og omvendt), det er den, der spreder grimme lugte og vidunderlige dufte, det er den, der bærer pollen rundt og er med til at opretholde plantelivets gode balance … nå ja, også ind i vores næser, så vi nyser! 

Vinden er der hele tiden. Vi kan ikke se den. Vi kan kun se, høre, lugte og mærke følgerne af den. Den kan være mild, den kan være hård og ligefrem farlig, den kan være lidt og meget af det hele samtidig. 

Vi kan ikke kontrollere vinden, den lader sig ikke rigtig styre. Man kan ikke sige, at den dør, hvis man spærrer den inde, den er der bare ikke. 

Jesus sammenligner Helligånden med vinden: »Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden« (Joh 3,8). 

Jesus siger altså, at Helligånden gør, som det passer den. Eller passer ham – for det er Gud, det her. Man kan ikke styre Helligånden efter forgodtbefindende. Man kan ikke altid regne ud, hvad Helligånden har tænkt sig at gøre, simpelthen fordi vi mennesker er begrænsede i vores måde at opfatte verden på. 

Kraften fra det høje – Helligånden – opbygger Guds menighed her på jorden og forbereder dermed Jesu herlige tilsynekomst på Herrens dag. Hvordan? Jo, det er Helligåndens gerning at oplyse Skriften for os, så vi ser Jesus og kommer til tro på, at hans fuldbragte gerning for os har magt til at skille os fra vores synder. 

Skriften er, groft sagt, Guds bud og evangeliet om Jesus Kristi nåde, som skænkes os i ordet, dåben og nadveren. 

Så der er mange ting, vi ikke ved og ikke kan kontrollere, når det gælder Helligånden. Men vi ved dog det vigtigste: Helligånden herliggør Jesus for os – altid. 

Dermed også sagt: Oplever vi noget, der kaldes helligånd, og som ikke herliggør Jesus som vores frelser, så er det ikke Helligånden, men en svindlerånd. Og sådan en svindlerånd er der seriøst grund til at krybe i dækning for, eftersom den – i modsætning til Helligånden, der kun blæser til storm for at ruske os til live – med sin rasen forsøger at dræbe alt levende på denne jord.

(Fra andagtsbogen JOHN Et år med Johannes evangeliet af Thomas Teglgaard – Lohse 2016 – Shafan 22-10-22)