Jesu kors

Jesu kors

– hvad vi skal forstå ved “Jesu kors” J.C.Ryle – JESUS ALENE

Lad mig dernæst forklare, hvad vi skal forstå ved “Jesu kors”. 

Korset er et begreb, som bruges med forskellige betydninger i Bibelen. Hvad mente Paulus, da han i brevet til galaterne skrev: “Jeg er stolt af (…) Jesu Kristi kors”? Det er det, jeg nu vil undersøge og gøre klart. 

Nogle steder refererer korset til det kors af træ på Golgata, som Jesus blev naglet til og døde pâ. Det var dette kors, Paulus havde i tankerne, da han fortalte filipperne, at Jesus “ydmygede sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors” (Fil 2,8). 

Men det er ikke dette kors, Paulus var stolt af. Han ville have krøbet sammen af rædsel ved tanken om at rose sig af et stykke træ. Jeg er sikker på, at han ville have fordømt den romersk-katolske tilbedelse af krucifikset og kaldt den bespottelse, blasfemi og afgudsdyrkelse. 

Nogle steder refererer korset til de lidelser og prøvelser, som troende må gå igennem, hvis de trofast følger Jesus. Det er i denne betydning, Herren selv bruger ordet, når han siger: “Den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd” (Matt 10,38). Men dette er heller ikke det kors, Paulus talte om, da han skrev til galaterne. Han var allerede bekendt med det kors, og han bar det tålmodigt. Men det er ikke det, han taler om her. 

Men nogle steder refererer korset også til læren om, at Jesus døde for syndere på korset; soningen han tilvejebragte for syndere ved sin lidelse og død for dem på korset. Det fuldendte og fuldbragte offer for synd, som han gav, da han lod sig korsfæste. 

Kort sagt refererer det ene ord, korset, til Jesus som korsfæstet, den eneste Frelser. Det er denne betydning, som ligger i Paulus’ ord, når han til korinterne siger: ”For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes” (1 Kor 1,18). Og det er denne betydning, som altså ligger i hans ord, da han skrev til galaterne: ”Gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors” (Gal 6,14). Han mente kort og godt: “Jeg er ikke stolt af andet end Jesus som korsfæstet, som grundlaget for min sjæls frelse.” 

Jesus Kristus som korsfæstet var Paulus’ sjæls glæde og fryd, tryghed og fred, håb og fortrøstning, fundament og hvilested, ark og tilflugtssted og mad og styrke. Paulus tænkte ikke på, hvad han selv havde gjort og lidt. Han kredsede ikke om sin egen godhed og retfærdighed. 

Han elskede at tænke på, hvad Jesus havde gjort og lidt for ham – Kristi død, Kristi retfærdighed, Kristi soning, Kristi blod og Kristi fuldbragte værk – og det var dette, Paulus var stolt over. Det var solen for hans sjæl. 

Det var dette emne, som han elskede at forkynde om. Han drog mod øst og vest for at proklamere for syndere, at Guds søn havde udgydt sit eget hjertes blod for at frelse deres sjæle. Han gik mod nord og syd for at fortælle folk om, at Jesus Kristus havde elsket dem og var gået i døden for deres synder på korset. 

Læg mærke til, hvad han siger til korinterne: ”Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne” (1 Kor 15,3). “Jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet” (1 Kor 2,2). 

Han, som var en gudsbespottende og Kristus-forfølgende farisæer, var blevet vasket ren i Jesu blod. Han kunne ikke tie om det og holde det for sig selv. Han blev aldrig træt af Ordet om korset. 

Det var dette tema, som han elskede at dvæle ved, når han skrev til de troende. Det er vidunderligt at betragte, hvor fulde hans breve er af Jesu lidelser og død – hvordan brevene flyder over med levende tanker og brændende ord om Kristi selvhengivende kærlighed og kraft. 

Hans hjerte er fyldt til randen med dette budskab. Han uddyber det gang på gang og vender tilbage til det igen og igen. Det er den røde tråd, som løber igennem al hans læremæssige undervisning og alle hans formaninger. Det er som om, han tænker, at selv den mest lærde kristne aldrig kan høre for meget om Jesu kors. 

Det var dette, han byggede hele sit liv på fra omvendelsens øjeblik. 

Han siger til galaterne: ”Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig” (Gal 2,20). 

Hvad gav ham denne kraft i hans arbejde? Hvad gjorde ham så villig til at slide? Hvad var årsagen til hans utrættelige bestræbelse for at lede mennesker til frelse? Hvad gav ham udholdenhed og tålmodighed? Jeg vil fortælle dig Paulus’ hemmelighed: Hans tro fik altid næring fra Jesu legeme og blod. Den korsfæstede Jesus var hans sjæls mad og drikke. 

Du kan være overbevist om dette: Jesu kors – Kristi død på korset til forsoning for syndere – det er den centrale sandhed i hele Bibelen. Det er denne sandhed, vi møder, fra begyndelsen af Første Mosebog. Kvindens afkom, som skal knuse slangens hoved, er en lysende klar profeti om Kristus som korsfæstet. Det er denne sandhed, som skinner igennem moseloven og hele jødernes historie, skønt det for den vantro er tildækket – det daglige offer, påskelammet, den gentagne praksis med at udgyde blod i Tabernaklet og templet. Alt dette var forbilleder på Kristus som korsfæstet. 

Det er denne sandhed, som vi ser ophøjet i et syn om Himlen i Johannes’ Åbenbaring: ”Og jeg så et lam stå mellem tronen og de fire levende væsener og de ældste, det så ud som slagtet” (Åb 5,6). 

Selv midt i den himmelske herlighed ses Kristus som korsfæstet. Fjern Jesu kors, og Bibelen reduceres til en mørk og tom bog. Den ville være som de egyptiske hieroglyffer uden nøglen til at oversætte deres betydning – spændende og forunderlige, men reelt til ingen nytte. 

Enhver, som læser denne bog, må mærke sig mine ord. Du kender måske en hel del til Bibelen. Du kan måske gøre rede for de store linjer i de historier, som gengives, og for de årstal, hvor det ene og det andet fandt sted, ligesom mange kan i relation til deres eget lands historie. Du kender måske navnene på de mænd og kvinder, som nævnes i Bibelen, ligesom en anden måske kender til Cæsar, Alexander den Store og Napoleon. Du er måske inde i diverse bibelske love og regler, og du beundrer dem måske endda, ligesom nogen ser op til Platon, Aristoteles og Seneca. Men har du endnu ikke indset, at Kristus som korsfæstet er det Centrale og fundamentale i Bibelens budskab fra ende til anden, så har du indtil videre fået umådeligt lidt ud af din bibellæsning. 

Din tro er som en himmel uden sol, et kompas uden nål, en lampe uden olie. Den vil ikke kunne trøste dig. Den vil ikke kunne frelse din sjæl fra Helvede. 

Mærk dig mine ord. Du kan meget vel have en stor, faktuel viden om Jesus. Du ved, hvem han var, hvor han blev født, og hvad han gjorde. Du kender hans mirakler, hans lignelser, hans profetier og hans ord. Du ved, hvordan han levede, led og døde. Men medmindre du har gjort erfaring af kraften i Kristi kors – medmindre du ved, at hans blod, som blev udgydt på det kors, har vasket dine egne synder væk – medmindre du er villig til at bekende, at din frelse afhænger helt af det værk, som Jesus fuldbragte på korset – da gavner Jesus dig intet. 

Din blotte viden om Jesus vil aldrig frelse dig. Du må kendte til hans kors og hans blod, for ellers vil du dø og gå fortabt i dine synder. 

Vær på vagt, så længe du lever, over for en tro, hvor korset ikke fylder. Du lever i en tid, hvor advarslen er sørgeligt tiltrængt. Jeg gentager: Vær på vagt over for en tro uden korset. 

Der er hundredvis af steder med gudstjenester i disse tider, hvor alt er med og alt italesættes – undtagen korset. Der er kunstneriske træudskæringer og mageløse udhugninger i sten. Der er smukke glasmosaikker og mesterlige malerier. Der er et bredt udbud af koncerter, dramatik og optrædener. Der er kunstnere, kor og underholdning. Men det sande Kristi kors er der ikke. Den korsfæstede Jesus forkyndes ikke fra prædikestolen. Guds lam bliver ikke løftet frem, og frelsen i ham bliver ikke forkyndt til frigørelse for sjælene. Og så er alt galt. 

Tag dig i agt for den slags menigheder. De har forladt apostlenes tro. Paulus ville have advaret dig mod dem. Der bliver udgivet tusindvis af religiøse bøger nu til dags, hvori man kan læse om alt bortset fra korset. De er fulde af historier og lovprisninger af mennesker. De rummer formaninger i overflod om hellig livsførelse og tips til, hvordan man opnår et perfekt kristenliv. De er spækket med kristne symboler både ind- og udvendigt. Men Jesu sande kors er væk. Frelseren, hans forsoning og den fuldbragte frelse, bliver enten udeladt eller omtalt i strid med Skriftens ord. Derved er de ikke bare ubrugelige, men decideret ødelæggende. Hold dig fra den slags bøger. De videregiver ikke den tro, som apostlene forkyndte, og Paulus ville have forkastet den slags bøger. 

Paulus var ikke stolt af noget andet end korset. Stræb efter at gå i hans spor. Ret altid din sjæls blik alene mod Jesus som korsfæstet. Lyt ikke til forkyndelse, som sætter noget mellem dig og Jesus. Fald ikke i den gamle galatiske fælde og tro, at nogen kan være en bedre vejleder for dig end apostlene. 

Skam dig ikke ved at følge “de gamle stier”, som er blevet betrådt af alle dem, som har været vejledt af Den Hellige Ånd. Og lad dig ikke besnære af moderne forkynderes udvandede tale, når de taler medrivende om ”fællesskab” og ”tjeneste” på en måde, som fører dig væk fra korset, så du løsner grebet om korset og derved mister din fred.

(Afsnit fra JESU KORS i bogen: JESUS ALENE -af J.C.RYLE – Luthersk Missions Bibelskoles Elevforenings Forlag i kommision hos Nyt Livs Forlag 2019 – Shafan 24-09-19)