Giftslanger

Giftslanger

Giftslangerne Andreas Michelsen,  Frederiksberg  

Da israelitterne vandrede i ørkenen og havde syndet mod Gud, sendte Gud giftige slanger ind i lejren (4 Mos 21,6-7). Også jeg har giftige slanger i mig i form af synden, som bor i mig.

For folket dengang var der kun ét at gøre. De skulle se på den kobberslange, som Moses havde lavet. Det ville ikke have hjulpet at prøve at jage de slanger væk, der kravlede rundt på dem. Det ville være en umulig opgave. 

På samme måde med os i vor tid. Der er mange ting i vor verden, der kan sammenlignes med de slanger. Meget ødelæggende og nedbrydende – både i den enkelte, i menigheder og i samfund gennerelt. Vi kan lave mange tiltag for at forbedre os selv og vor verden, men i sidste ende, er det stadig en ond verden. Vi kan ikke skabe et paradis på jorden. 

Ved at stirre på mine onde tanker og mig selv mister jeg blikket på det, der bærer, nemlig Jesus. Vi må rette blikket mod Jesus midt i den verden, vi lever i – så Han, vor Frelser, vor Hyrde må være i fokus – ja er centrum – både i mit eget liv, men også i menighedslivet. 

Vi har så let ved at føje lidt ekstra til – for at tiltrække flere, men er det andet end mit selvpræsterende ønske. 

Svagheden ved den kristne menighed er netop vanskeligheder med de selvpræsterende, hvor der samles store grupper, men Jesus holdes udenfor og erstattes af forskellige tiltag, som så bliver det centrale. 

Når man på den måde er i det, og man sammen med tusinder andre synger lovsange, føler man at det er den helt rigtige måde, men efter sådan en samling er det tomt, og man må lede efter nye oplevelser – hvad fik du med? – Hvad får de tusinder af mennesker, der samles på Peterpladsen med til at leve af? 

Når vi samles til kristne arrangementer, må Jesus være der, så vi kan blive mætte – og få tørsten slukket – samtidig med at vi får føde til hverdagen. Den må vi dog søge hver dag i Ordet – der hvor Jesus er. 

Ovenstående er tanker efter en velsignet uge i Oberstdorf, hvor jeg deltog i Bibelfreizeit med Beate og Winrich Scheffbuch som ledere på Christliches Freizeitheim Gästehaus Krebs 

Vi havde 2 timer om dagen – Beate gennemgik forskellige sange – og fortalte om forfatterne med et indblik i deres ofte hårde kampe. (Det er vel med min sjæl, Nærmere Gud til dig, Strømme af nåde, Salige vished .. – osv – var nogle af dem, vi også kender i Danmark) 

Temaet var ”Mach in mir deinem Geiste Raum” med pinsetekster: 

1 Ikke ved magt, og ikke ved styrke (Zak 4,6)
2 I skal være mine vidner (ApG 1,8)
3 Det stak dem i hjertet (ApG 2,37-47)
4 Genfødt (Joh 3,1-21) 5 Hvor meget mere giver den himmelske far 
ikke (Luk 11,5-11)
6 Strømme af levende vand (Joh 7,37-39)
7 Ikke kødelig, men åndelig (Rom 7,24-8,16)
8 Trøsteren kommer (Joh 14,15-26) 9 Han vil åbne vore øjne og herliggøre Jesus (Joh
16,5-15
)
10 Åndens vidunderlige frugter (Gal 5,16-25)
11 Kristus i os (Ef 3,14-4,6)
12 Frelsesvished (Ef 1,13f, (Joh 15,1-16)
13 Mine ord er ånd og liv (Joh 6,60-69)

I forbindelse med disse tekster blev vi også mindet om Peters oplevelse af syndserkendelse – ”Herre, jeg er en syndig mand” (Luk 5,8) – og hvor meget vi har brug for denne syndserkendelse i vore menigheder. Forbedringstiltag virker ikke – nej det er Jesu kors, vi må til.

Der ligger mange prædikener af Winrich Scheffbuch på nettet, og der fandt jeg også en samling andagter. Her følger en smagsprøve fra afsnittet “De, der tror på hans navn“.

Søge og finde

ANDAGT af Winrich Scheffbuch

Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for. ( Luk 11,9-10

En syg person, der kun skriver adresserne på hospitaler op fra telefonbogen, bliver ikke rask af det. Han er nødt til at komme på hospitalet. 
En skibbruden, der driver rundt i iskoldt vand, bliver ikke reddet ved at tænke på hvordan redningsbåde konstrueres. Han har brug for mindst en træplanke at klamre sig til. 
Sultne mennesker bliver ikke mætte af, at man snakker med dem om verdensøkonomien og overbefolkning. De har brug for brød mellem tænderne. 
Jesus opfordrer os til også at søge troen med denne trang. At beskæftige sig med religiøse spørgsmål fra tid til anden er ikke at søge. Med hovedet alene, kommer man ikke til klarhed. 

Når Jesus taler om at bede, tænker han på de sultne børn. De tuder faderen ørerne fulde, indtil de får noget at spise, 

Bøn er som at banke på døren. Det drejer sig ikke om et par små bank. Man vil ind ad døren hjem til faderen. Banker du på denne måde, vil døren blive åbnet. 

Bøn er vejen til tro. Her finder de søgende mere end svar. De finder Herren, der åbner døren for dem, og lader dem komme ind til sig selv. Han forstår os i alle de mange små ting, som bekymrer os. Men også det største er her lovet os. Søgende og bedende får hans Hellige Ånd, som giver os frelsesvished, idet han rodfæster os i Jesus Kristus.

Hvor stor er rodløsheden ikke ofte i troslivet. Man beder andre om hjælp, men de kan ikke give os frelsesvished, hvor godt de end mener det. Derfor opfordrer Jesus til at komme direkte til ham i vor søgen. Han vil ikke kun give gaver. Han vil lade sig selv finde af dem, der søger ham. 

Auf, ihr betrübten Herzen, 
der König ist gar nah! 
Hinweg all Angst und Schmerzen, 
der Helfer ist schon da! 
Seht, wie so mancher Ort 
hochtröstlich ist zu nennen, 
da wir ihn finden können 
in Nachtmahl, Tauf und Wort.


Op, i triste hjerter,
kongen er ganske nær.
Væk al angst og smerte,
Hjælperen er her allerede.
Se, hvor mangt et sted
det trøstende må nævnes,
fordi vi kan finde ham
i nadver, dåb og ord.

Auf, auf, ihr Reichsgenossen
Johann Rist, 1651

Når mennesker omvender sig til Gud, vil han også vende sig til dem. (Jer 15,19)
At finde Herren, afhænger af om man søger af hele sit hjerte (Jer 29,13-14; (5Mos 4,29)
Den alvorlige søgning viser sig i lydighed mod Guds vilje (Jer 15,19)
Den er tilstede, hvor man stiller sig helt ind under hans herredømme (2Krøn 15,2)
At søge er meget mere end en overvejelse. Jesus kalder det en kamp. (Luk 13,24)
Troende kan opmuntre ved at fortælle om deres erfaringer. (Sl 34, 5+11)
Det er ikke den anfægtedes bedrøvelse, men glæden fra dem der finder, som præger længselen. (Sl 105,4-5
Gud gemmer sig ikke (Es 45,9)
Guds nærhed gør søgningen endnu mere nødvendig i dag. (Es 55,6)
Den, der vil leve, bør søge ham (Amos 5,4-6)

(Fra andagtsamlingWer Jesus hat, hat das Leben” af Winrich Scheffbuch – på SERMON –  die Predigt-Datenbank Gengivet med forfatterens tilladelse – Shafan 29-06-19)