Stille for Herren

Stille for Herren

Stille ud til Golgata 
jeg i ånden vandrer,
vakler alt, så véd jeg da,
han sig ej forandrer.
 Dér ved korset er så tyst, 
dér kan hjertet hvile.
Klagen tier i mit bryst,
brudt er syndens pile.
Op til korsets stamme jeg 
træt mit hoved hælder,
fra hans vunder over mig
freden stille vælder.

Jesu bitre pines sted,
som hans livsblod væder,
du har hvile, du har fred
for den sjæl som græder.
(A. Fibiger 1910)

Stilhed er ved at være et ukendt ord og fænomen i vor tid.
Mange aner ikke, hvad det betyder – og har måske ikke engang oplevet stilheden.

Det gælder alle aldre – og er i mange sammenhænge en mangelvare. Selv når man søger stilheden ude i naturen – ja – så må mobiltelefonen med, så man kan lytte til musik og se de sidste nyheder. Sådan er det nok for mange – og den hvile, som du har brug for er ukendt. Der skal helst ske noget hele tiden, så du ikke får tid til at være stille. 

Stilhed kan for nogle være et stort problem, for da kan tankerne komme og forstyrre den vante hverdag, og med det også bekymringer af forskellig slags. Du kan blive helt syg, blot ved at forestille dig nogle af alle de sygdomme der findes. Begynder du først at læse om sygdomme, bliver det endnu værre – og du kan gå ned med stress – eller tage skade på anden måde. 

Nej lad os så høre, om der ikke er nogle aktiviteter at gå til – det gælder både børn, voksne og ældre. Som der blev sagt i bussen – ”Der er masser af aktiviteter” – ja så tror du alt er godt, men ? 

Aktiviteter? 
Det er ikke tanken, at du nu skal høre om alle mulige aktiviteter – de kan være sunde nok. Det som overskriften skal minde om er en stilhed – en stille stund midt i hverdagens jag – en lille time med Jesus. 

En liden stund hos Jesus, 
o, hvor det jævner alt 
og giver hele livet 
en ny og lys gestalt! 
Når jeg er træt af vejen 
og alt, som møder mig, - 
en liden stund hos Jesus, 
og alt forandrer sig. 

En liden stund hos Jesus, 
hvad fred den har i sig! 
Når mennesker mig dømmer
og ofte sårer mig, 
når jeg er misforstået, 
og venner såret går, - 
en liden stund hos Jesus. 
den læger alle sår! 

En liden stund hos Jesus, 
hvad kraft den har i sig! 
Den giver lyst at vandre 
på livets trange vej. 
Den giver mod at leve 
og lide for hans navn, 
en sød og salig forsmag 
af hvilen i hans favn.

Giv mig da, kære Herre, 
at ofte jeg må få 
en liden stund hos Jesus 
i hjemmets stille vrå! 
Mit hjertes dybe længsel 
er denne ene blot: 
En evighed hos Jesus; 
og alt, ja alt er godt!
(Annie L. Greenstreet 1871 - Lina Sandell)

Carl Fr. Wisløff skriver i et afsnit (Intet må komme i vejen for Guds ord – Luk 10,38-42) fra ”Udvælgelsen i Kristus”. 

Og husk på, hvad Guds ord siger. Vi læser i 5. Mo­sebog kap.6:

»Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op; du skal binde dem som et tegn om din hånd, de skal være som et erindringsmærke på din pande, og du skal skri­ve dem på dørstolperne af dit hus og på dine porte.« 

Meningen er tydelig nok. Vi er ikke overladt til vor egen afgørelse, hvad husandagt angår. Gud har givet os besked om, hvad han venter, vi skal gøre. (…) Ikke alle er opmærksomme på det, men det er alli­gevel et faktum, at tjenesten, vi har taget op i menig­heden, i foreningen, i organisationen, eller hvad det så er – denne tjeneste kan komme til at stå i vejen for Guds ord. Du bliver så optaget af din kristelige aktivi­tet, at du ingen tid får for Jesus. (…) Faren er ikke bare, at man bliver så engageret i den kristelige aktivitet, at der ingen tid bliver til stilhed. Det er i sandhed galt nok. Men det værste er det, som oftest ligger under: Din »kristendom« består i det, du gør, ­den består i dit ansvar, dine opgaver osv. – og ikke i Je­sus.

Carl Fr. Wisløff kalder det også en aktivitetskristendom. 

Jan Bystad har for nylig holdt en time om traditioner. Der understreges betydningen af at mindes, at høre igen og igen. 

I 2.Mos 12,14 læser vi om påskemåltidet: Denne dag skal I have som mindedag, og I skal fejre den som en fest for Herren. Som en evig gyldig ordning skal I fejre den, slægt efter slægt. 

1 Kor 11,3: For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød … 

Hvad er det, der sker, når aktivitetskristendommen tager over? – Du har ikke tid til stilheden og dermed den fred, som følger med. Men det værste er også, at når du ikke bliver mindet om Guds Ord – sådan som det er overleveret i slægt efter slægt, så glemmer du det. De ting, der optager – og måske er blevet lagt til, gavner intet. Tværtimod – på grund af den lære er mange faldet fra. 

Når Herren glemmes forfalder bygningen – og du oplever frafaldet. Derfor værn om Ordet – og mind dig selv om: Det står skrevet! – I det er liv og fred. 

Alene i håb til Gud min sjæl er stille, 
han fører mig sikkert hjem, mig svage. lille; 
han ene min klippe er, hvorhen jeg iler, 
når stormen mig kommer nær, der trygt jeg hviler.
            Jonas Pettersen 1893

Et er nødvendigt: At sidde ved Jesu fødder og høre hans ord. Lad os holde fast ved det,  – som Paulus også skriver det i 2.Thess.2,15  »5å stå da fast, brødre! og hold fast ved de overleverin­ger, hvori I blev oplært af os, hvad enten det var i tale eller brev.« 

(Med  ønske om en velsignet påske – Andreas Michelsen – Shafan 17-04-19)