Juleandagter 2018 – “ét er nødvendigt”

Juleandagter 2018 – “ét er nødvendigt”

Ad ukendt vej – 10. december

“Jeg fører blinde ad ukendt vej, leder dem ad ukendte stier, gør mørket foran dem til lys og bakkelandet til slette. Det er de ting, jeg gør, og dem går jeg ikke fra”. Esaj. 42,16.

En kristen har en ukendt vej foran sig. Du kan gøre dig mange tanker, men intet ved du med sikkerhed. Jesus kan komme når som helst. Alligevel er det muligt, at du ikke slipper uden om døden, og den er ukendt. I kampens og anfægtelsens timer kan det opleves, som om der er et stort mørke foran. Selv føler du dig blind og hjælpeløs.

Der er altid hjælp at hente i Guds ord. Herren taler ind i din og min livssituation. Han fremstiller den, så vi kender os selv. Derefter åbenbarer han sin vej.

Gud kan åbne blindes øjne, men har gør det ikke altid. Han kan også på forhånd vise, hvad en ukendt vej rummer, men det er sjældent. Oftest tager Gud sit blinde barn ved hånden og leder det ind gennem det ukendte.

Vender du dig mod den ukendte fremtid, fyldes du af uro, angst og bekymring. Vend derfor dine tanker mod Jesus. Han vil vandre ved din side og lede dig gennem alt. Du skal ikke frygte, hvis Gud føre dig ind i lidelser. Herren har sagt, at som din dag er, skal din styrke være. Han siger ikke, at som din styrke er, skal din dag være. Nej, når du kommer ind i det ukendte og det mørke, Griber Herren dig. Da kan du vandre med faste skridt.

Fyldt af modløshed vandrede Kleofas og den anden dicipel til Emmaus. Men Jesus kom og slog følge med dem. Han lukkede skrifterne op, og deres hjerter begyndte at brænde.
Sådan er Jesus også over for dig, der hører ham til. Du har ikke lyset i dig. Du vandrer på en mørk vej. Men han, som er livets lys, går ved din side.

Til sidst gør han mørket til lys og bakkelandet til slette. Der kommer en dag, da du har stridt dig op ad den sidste bakke. Da stråler lyset fra Guds evige rige imod dig. Heller ikke da går du ene. Din frelser og forsoner, vor Herre Jesus Kristus, er ved din side. Han følger dig hele vejen. Helt ind i sit rige.

En underfuld rådgiver – 16. december

“Hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver”. Esaj 9,6.

Alle har vi brug for en rådgiver. Vi magter ikke at finde vejen selv.
Det hænger sammen med flere ting. Syndens mørke skygger har formørket vor tankegang, så vi ikke ser klart. Vi er ikke i stand til at drage den rette lære af fortiden, og fremtiden er ukendt.

Jesus kommer os i møde som rådgiver. Den vej, han viser, fører aldrig vild. Bøjer du dit øre til, hvad han har sagt, vil du aldrig skade og ødelægge dig selv. Det står du ellers i fare for.

Da Israels folk under ørkenvandringen havde fået kød, forspiste de sig. De døde med kødet mellem tænderne. Skulle du og jeg råde, står vi i fare for at gøre det samme. Vi vælger sol og idel glæde uden at tænke på, at det koster vor sjæl.

Men Jesus har grebet ind i vor nød. Han kommer som den indsigtsfulde og kærlige rådgiver, der forstår os langt bedre, end vi forstår os selv.

Jesus tvinger ingen ind under sit herredømme. Han kommer til den enkelte og banker på hjertedøren. Derefter lytter han for at høre, om han må komme ind.

Må han komme ind som den, der får lov til at råde i dit livs mange forhold? Er det ham, der må bestemme, eller ønsker du at være din egen herre?

Tager du imod din rådgiver, vil han binde dig til sit ord. Jesu vilje finder du i det, som står skrevet. Mærkes du i tanke og sind af Bibelen, bliver du et andet menneske. Du kommer til at tænke og handle anderledes, end du ellers ville have gjort.

Som rådgiver er Jesus underfuld. Din vej på jord bliver derfor en kæde af undere. Det kommer ikke til at gå dig, som det går alle andre. Tilsyneladende kan det se sådan ud, men virkeligheden er en anden.

Bag alle ting står Jesus, og gennem alt kommer han til dig. Igen og igen hører du hans fodtrin og mærker hans værnende hånd.

Han fører dig frem mod den dag, hvor du undrende skal se tilbage. Da skal du sige: Store og underfulde er dine gerninger. Det kender min sjæl til fulde.
Underfulde rådgiver!

Lad os gå ind til Betlehem – 24. december

Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os. Luk 2,15 

Det var en god opfordring, hyrderne gav hinanden: Lad os gå ind til Betlehem. De havde fået hjerterne tændt i brand ved at lytte til det, engelen sagde. Derfor gjorde de, hvad de ellers ikke ville have gjort. Siden den nat har utallige fulgt i hyrdernes spor. De hørte et budskab. Gennem det blev håbet tændt, og de måtte derhen, hvor Jesus var. 

De erfarede, at Gud er den samme, som han var julenat. Han spurgte ikke om, hvilke gaver de kunne bringe. Han talte til de tomhændede og åbenbarede sin søn for dem. 

Engelen sagde, at hyrderne skulle gå til Betlehem. Hvor skal vi gå hen? 
Vi skal gå til Guds eget ord. Gennem det kommer Jesus til dig. Måske synes du ikke, at Ordet virker stort og rigt. Det er andre budskaber, de fleste er optaget af. Men derfor skal du ikke lade være med at lytte. Hyrderne har utvivlsomt også undret sig over den enkle og fattige stald. Men da de fandt Jesus, vældede glæden ind over dem. 

Sådan er det også for dig. Når du finder Jesus i Ordet, kan du ikke lade være med at glæde og fryde dig over ham. Du må undre dig over, at dit liv ikke i langt højere grad drejer sig om at søge Jesus, hvor han er at finde. 

Hyrderne fandt ham i deres egen verden. De skulle ikke overskride grænser. Det skal du heller ikke. Han kommer til dig gennem evangeliets enkle ord om frelse for dem, der ikke kan frelse sig selv. 
Mange tror, at det afgørende må være, hvad der skal ske. De er ikke klar over, at de mest betydningsfulde begivenheder allerede har fundet sted. 

Guds egen søn er født af jomfru Maria. Han har været fra evighed. Alt er skabt ved ham, og alle ting sigter mod at ophøje ham. Han er over alle. Alligevel blev han menneske. Hyrderne har bevidnet, at det er sandt. Gå i deres spor. Da kommer du hen til Jesus, og du får en velsignet jul.

Betyder jul for dig et møde med Jesus? – 25. december

“Eder er i dag en frelser født” Luk. 2,11.

Hvem har brug for en frelser?

Det har den, der trænger til at frelses. Mange har ikke erkendt det. Nogle synes, at de klarer sig udmær­ket. Andre mener, at det går nogenlunde. Atter andre finder, at det går op og ned.
Det er i virkeligheden først, når man er fortabt, man får brug for Jesus.

De selvhjulpne har aldrig fejret en rigtig jul. De får alt det ydre, og det er bestemt ikke at foragte. Højtiden er en gave. Familie og venner er det også. Det samme gælder mad og drikke. Alligevel er du fattig, hvis ikke julen betyder et møde med Jesus.

Dybest i dit hjerte bor synden. Sådan er du født, og sådan lever du dit liv. Det skyldes arvesynden. Det er den indstilling og grund­holdning til Gud, som går i arv fra slægt til slægt.

På trods af glæde over mangt og meget i julen ændres intet, hvis ikke Gud får lov til at gribe ind i hjertets inderste. Det er, hvad han ønsker. Han sendte os ikke Jesus, for at vi skulle fejre hans fødselsdag med gode ønsker. Nej, han kender os meget bedre, end vi kender os selv. Derfor blev Jesus født som frelser.

En frelser har man brug for, når livet står på spil. Gud vil, at du skal få det evige liv i eje. Han kunne ikke udholde at se os gå fortabt. Derfor sendte han sin Søn, født af en kvinde. Det er sket. Julenat er en milepæl i vor frelseshistorie.

Men julenat er ikke den eneste nat, hvor Gud greb ind. Han går også ind i dit livs mørke og kolde nat. Dit urene hjerte holder ham ikke tilbage. Han vil, at du skal tage imod Jesus.

Gør du det, er det ikke alene blevet jul på jord. Det er også blevet det i dit hjerte. Jesus er gået ind. Du er blevet født på ny. Da har den­ne jul gjort dig til et nyt menneske.

Herren ser til sine ringe tjenere – 29. december

”Han har set i nåde til sin ringe tjenerinde” Luk. 1,48.

At Herren ser til dig betyder, at han tilsiger dig sin nåde.

Maria mente om sig selv, at hun var ringe. Der er en indre sammenhæng mellem dette og erkendelsen af nåden. Får Herren lov til at lade sin nåde flyde ind over dit liv, føler du dig uværdig.

Man føler sig så lille i følge med Jesus. Det er helt ufatteligt, at han vil have med en synder som mig at gøre. Lyset fra ham oplyser mit mørke. Jeg ser, hvor uren jeg er.

Det betyder ikke, at Jesus gør mig ringe. Jeg kan jo ikke blive, hvad jeg allerede er. Men han afslører min sande virkelighed.

Mange flygter fra Jesus. De har det som en kræftpatient, der ikke vover at gå til læge af frygt for at få sandheden at vide.

Men det er en farlig udvej at vælge. Den ender med døden. Det gælder både i det jordiske og det åndelige liv.

Kan du tåle at høre sandheden om dig selv?
Det kunne du ikke, hvis der bare var én sandhed om dig.
Men der er ikke kun én. Der er to: syndens sandhed og nådens sandhed.

Hos Jesus afsløres du som fortabt, men han ser også til dig i sin nåde.
Det er vidunderligt at erfare det.Tænk at stå for Jesus i sin ringhed. Jeg havde ventet, at han skulle forkaste mig. Men det gør han ikke. Han ser til mig i nåde.

Er det mærkeligt, at en følelse af lykke gennemstrømmer min sjæl? Må jeg ikke juble, når jeg ser, at Guds nåde overstrømmer alt mit liv?

Så ved jeg, at min ringhed kun skal vare en tid. Snart vil den være forbi. Som en opslidt klædning skal den efterlades i graven. Det er Guds nåde, som bliver.

Dit hjerte hviler, når det går op for dig, at Jesus ser til dig i nåde. Det gjorde han engang. Han gør det i dag. Han er den samme i evighed. Det er til sine ringe tjenere, han ser.
Hans hjerte strømmer over af kærlighed til dig.


Hvad sker, når tågen letter? – 31. december

”Jeg sletted som tåge din misgerning og som en sky dine synder.” Esaj. 44,22.

På årets sidste dag går tankerne uvilkårligt tilbage. Hvordan blev det år, som nu er forbi? Hvilke spor satte det i dig, og hvilke spor fik du lov til at sætte?

Hvordan bliver det regnskab, som du skal aflægge for Guds domstol med henblik på de dage, som nu ikke kan gøres om?

Det spørgsmål afhænger af dit forhold til Jesus. Har du taget imod ham som din personlige frelser, skal du ikke stå alene, når Gud holder dom. Jesus vil stå sammen med dig. Han har betalt for alle dine synder. Det betyder, at du ikke selv skal være ansvarlig for alt det onde i dig. Jesus er ansvarlig i dit sted.

Tænk at kunne se tilbage på et år, hvor en tåge og en sky dækker over misgerning og synd! Du ved, at tæt tåge skjuler alt. Den gør in­gen forskel. Som et vældigt tæppe ligger den over småt og stort.

Det er et malende billede, Esajas bruger. Alligevel kan der i billedet være noget, som gør dig ængstelig. Hvad sker der, når tågen let­ter? Ser Gud så ikke alt?

Mange kristne frygter, at sådan vil det gå. Gamle synder plager bestandigt. De samles op fra år til år og bæres ind i det næste. Glem­selen har ikke lagt sit slør over dem. Er det ikke et udtryk for, at hel­ler ikke Gud har glemt dem?

Det er det ikke. Den tåge og sky, som dækker synden, er Jesu Kri­sti blod. Hvad blodet har dækket, er renset fra al synd. Der er ikke mere synd tilbage.

Ethvert Guds barn kan i dag se tilbage på et nådeår. Hele året er dækket af nåden. Når Gud skal gøre dit regnskab op, skal du møde nåde over nåde for alt, hvad det svundne år rummer.

Dette er frelsens og syndsforladelsens rigdom. Derfor er tak og lovsang også den rette måde at slutte et år på. Gud skal æres. Lam­met skal prises. Helligånden skal ophøjes.

(Andagterne er af Hans Erik Nissen  – fra blogsiden “Nyt i Natten”  – oprindeligt fra “Et er nødvendigt” – udgivet på Dansk Luthersek Forlag 1988/2008 – Shafan 14-12-18)