Nikodemus

Nikodemus

Nikodemus – (Joh 3,1-3) – andagt – af   Martin Luther – SÅ FAST EN BORG

Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemas, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: “Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.” Jesus svarede ham: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige” (Joh 3,1-3). 

Det er hârd tale og et uvenligt svar, Jesus møder Nikodemus’ venlige hilsen med. For med sit svar slår han alt det til jorden, som Nikodemus bringer frem for ham. Ja, han tilintetgør og fordømmer hele hans liv og gerning. 

Jesus siger til Nikodemus: ”Du anser mig ikke for at være en, som kan dømme jeres skønne og gudfrygtige farisæerliv. Du mener ikke, at jeg har noget bedre at komme med, men at jeg er en lærer og mester i menneskelige gerninger. Og I venter jer ikke mere af jeres Messias, end at han skal være en, der berømmer, beskytter og opretholder jeres lov og jeres parti, og som vil rose jer og give jer stor ære og magt. 

Men nu hvor du anser mig for at være en mester, der er kommet fra Gud, vil jeg sige noget andet til dig, som du aldrig før har hørt: ´Kære Nikodemus, bild nu ikke dig selv ind, at du med dit liv og dine gerninger – så fortræffeligt det alt sammen måtte være – er velbehagelig for Gud og kan blive salig. Nej, for du må først blive et helt andet menneske!’

Min lære handler ikke om at gøre og lade være med at gøre. Min lære handler om at blive. Den handler ikke om at gøre nye gerninger, men om at blive nye. Den handler ikke om at leve anderledes, men om at blive født anderledes. Det sker ikke, ved at man sætter gerningerne før eller ved siden af nyskabelsen. Det sker ikke, ved at man sætter frugterne før eller samtidig med roden. Nej, træet må først blive nyt og roden god og retskaffen, hvis frugterne og gerningerne skal blive gode. Det er ikke hånden og foden eller deres gerninger, der skal forandres, men personen – det hele menneske. 

Hvis det ikke sker, så hverken gælder eller hjælper nogen gerning. Og hvis det ikke sker, kan et menneske ikke se Guds rige. Han må blive under synden og er fordømt til den evige død!” 

Det er en ganske fremmed og uhørt prædiken for den fromme Nikodemus. Og det er hårdt svar, når han nu er kommet til Jesus i så god en mening. 

Nikodemus mener jo, at han er på den rette vej, og han venter ikke andet, end at hans retskafne liv og iver efter at holde loven skal blive rost og fremstillet som et eksempel for andre. Eller går det knapt så godt, venter han i hvert fald, at Jesus skal formane ham til at blive ved, som han er begyndt, og måske har nogle andre gerninger, han vil foreslå ham. Dét er, hvad Nikodemus er forberedt på at høre. 

Men nu hører han, at Jesus fuldstændigt forkaster og fordømmer al hans hellighed og hans retskafne liv. Jesus går fuldstændigt imod al sund fornuft.

Her kommer han og priser Jesus som en hædersmand – og så går Jesus løs på ham og siger: “Du er derimod et foragteligt menneske!” 

Nikodemus viser Jesus den ære at kalde ham en lærer, kommet fra Gud – og så siger Jesus til Nikodemus, at både hans lære og liv er falsk og udelukket fra Guds rige. 

For meningen med Jesu ord er: ”Du gør mange gode gerninger, Nikodemus, og du mener, at du er from og kan behage Gud. Men jeg siger dig, at alt, hvad du har levet og gjort og fortsat kan udrette i dit liv og ved dine gerninger, er fordømt. Ja, ikke bare din gerning, men hele dit hjerte og hele dit væsen! Alt, hvad du er og formår, det må alt sammen bort. Træet så vel som roden og frugterne må kastes i ilden og brænde op. Og så må der opstâ et nyt træ.” 

Første del af Jesu samtale med Nikodemus er altså den skarpeste bodsprædiken. Som en trofast sjælesørger forbarmer Jesus sig over Nikodemus, fordi han er så uforstandig og langt borte fra Guds rige. Derfor lukker han kort og godt Himlen i for ham og fordømmer ham og overgiver ham til Djævelen. For som Nikodemus lever nu, og som han har potentiale til at kunne leve, kan han aldrig komme ind i Guds rige, men må gå fortabt og blive i Djævelens vold og under dødens og Helvedes magt. 

Sådan en bodsprædiken er nødvendig for alle, der ligner Nikodemus; mennesker, som vandrer fremad i deres gerningsretfærdighed og mener, at de er hellige og retfærdige for Gud, fordi de i verdens øjne ikke kan straffes for noget. 

Ved Jesu ord må de blive bragt til en sand erkendelse af sig selv og føres ind i et sandt liv med Gud.

(Andagter  af Martin Luther fra SÅ FAST EN BORG 30.august – Luthersk Missions Bibelskoles Elevforenings Forlag i kommision hos Nyt Livs Forlag 2017 – Shafan 30-08-18